30. okt. 2011

OM AT BO I ET MEGET FJELDET LAND

Som altså både har sine fordele og ulemper .. Selvfølgelig er Norge mega smukt, flot og ekstremt, rent naturmæssigt, jeg bliver overrasket gang på gang og kan stå med åben mund og polypper, mens jeg peger på et fjeld og prøver på at stamme til H: "Har du lige set, så smukt?" hvor til han bare svarer: 
"Syntes du det? Ja her er kanskje lidt vakkert" .. Eller noget i den stil. 
Og her snakker jeg altså om et fjeld hvor en hver dansker ville få mindreværdskompleks af at stå ved siden af.

Men den fede og vilde natur er altså ikke altid bare sød og rar, jeg har en eller anden kvalme tendens, lige så snart vi kører op af en lille bakke i bil og ned igen, kunne jeg ørle i stride strømme. Det er gået hen og blevet så gralt at næsten hver gang vi kører i bil kommer den lede kvalme snigende og den bliver gerne en times tid efter bilen er slukket og parkeret. Det er jeg selvfølgelig helt vildt træt af, for der er ingen der nyder at have kvalme eller at være køresyg, jeg har aldrig døjet med dette før hen, da jeg boede i Danmark. Det er jo ikke fordi vi hele tiden kører op og ned, af store farlige fjelde der findes jo ganske jævne motorveje i Norge, tro det eller ej. 

Hvad der så er et endnu større problem er at hver gang jeg bliver spist op af kvalme, får jeg sådan en forfærdelig lyst til soft ice og når Narvesen på denne tid af året har soft ice til 10 kr. så kan man jo blive nødt til at benytte sig af den slags medicin, alt andet ville være meget svært.

Ellers har jeg bare igen at sige, værsågod til at komme med på opdagelse i dagens billeder af den norske natur, jeg nåede aldrig at tage et billede af dagens soft ice, for jeg var så ivrig efter at proppe den ned i maven og kurere min kvalme.     















































1 kommentar:

  1. Igen fantastiske billeder fra dig. Ingefær skulle vist være godt mod køresyge. KH 10na

    SvarSlet