26. mar. 2013

EIKERAPEN #2

Oppe i højden!



























Vi tilbragte en del af weekenden på fjeldet, det var skønt, og sørme om jeg ikke fik taget min ski-mødom. I for store sko og H's aflagte jakke (læs: Manden er 2 meter=kjole) stod jeg på langrend, jubii, det var sjovt og jeg vil gerne prøve igen, selvom jeg også var vakkelvorn og lettere skræmt, men hvad f*** hvis jeg skal falde og brække benene kan det da ligeså godt være på ski. Jeg så også på slalom- og snowboard-stjernerne, det så vildt skægt ud, men der går nok lige et par år før jeg kører den overlegne stil på de sne-beklædte fjelde. Ellers var der fantastisk vejr og Lilou sov trygt i pulken, eftersom det ikke var mig der havde den på ;-)




18. mar. 2013

Cookies


Er jeg den eneste der er træt af at weekenden allerede er ovre? Ville ønske at H havde weekend bare lige i et par uger mere. Hvis du har en dårlig mandag, eller er træt af at weekenden ikke længere er her, kan du bage disse cookies og alt bliver godt igen, om ikke andet kommer weekenden tættere på. 

De er hamme gode og smager af en mer' og et glas mælk.

Cookies ca. 10 stk. (Claus Meyers opskrift) 

1 vanilie stang
125g blødt smør
200g brun farin
1 æg
225g mel
1 spsk natron
1 tsk salt
100g chokolade/nødder/tørret bær eller hvad du lyster, eller måske begge dele 
Jeg bagte en halvdel med mørk chokolade og hvid chokolade og den anden halvdel med hvid chokolade og peanuts.
Flæk vaniliestangen, skrab kornene ud. Kom smør, brun farin og vaniliekornene i en skål, rør det godt sammen og rør så ægget i. Bland mel, natron og salt sammen i en skål, si det i smørblandingen. Rør dejen godt sammen og tilsæt chokolader eller ...
Rul dejen ud til en pølse på ca. 15 cm, pak den ind i husholdningsfilm og sæt den på køl.
Tag dejen ud, nå den er ordentlig kold og skær den i ca. 10 skiver. Put den på en bageplade med bagepapir, med god afstand da de udvider sig en del.
Bag cookiesene i ca. 12-15 min. ved 180 grader, obs: hvis du ønsker dem seje, skal de være meget bløde når du tager dem ud, bare lige sprøde i kanten og bløde indeni. Hvis ikke de sætter sig når de er kølet af, kan du altid bage dem lidt ekstra. 


Derudover kan du jo fryse den rå dejpølse, det er altså smart! 

7. mar. 2013

Februar I Billeder





Som oftest når jeg tager billeder er det af Lilou, det tror jeg de fleste forældre kan sætte sig ind i. Derfor bliver der altså jævnt ofte fyldt med billeder af vidunderet her på siden, desuden er det jo sådan set også det jeg bruger min hverdag på, det er dejligt! For hun er jo virkelig cute, og nu stopper jeg roserne til mit eget barn inden det går så vidt at jeg begynder at snakke om hvor stolt vi kan være over hendes remoulade-spinat-afføring, mandebøvser og musten-tunge morgen-ble. Det er ikke alle der synes det er lige spændende.

I midten af februar var vi i DK, til 100 års fødselsdag, min mor fyldte 40!! Min far 42 og min søster 18, det giver jo 100. Det var rigtigt hyggeligt, jeg fik aldrig rigtig taget nogen billeder, men kagerne kom igennem linsen og selfølgelig Lilou, selvom hun ikke engang var hovedpersonen. Ellers havde vi altså travlt med at spise, svømme i poolen, sidde i boblebad og sauna, det var rigtig hyggeligt og en meget vellykket fest, selvom min bedre halvdel blev lagt i seng kl. 01.00, sådan er det jo når der er god stemning, gratis øl og musik i ørerne. Eller også er det bare fordi han er nordmand, det er jo derfor jeg så godt kan lide ham <3

Her i slutningen af februar, havde vi en utrolig skøn søndag, på isen. Hvor H's familie deskede op med pølser, bål og varm kakao. vejret var med os og det var bare en über skøn dag. Lilou sov hele eftermiddagen, så jeg havde lidt tid til at tage lidt billeder af omgivelserne og de søde nordmænd.