Dette indlæg har været undervejs længe, men det er vel også okay eftersom det er en lækker opskrift og indlæg nr. 300 ;-)
Grunden til at jeg først får posted denne opskrift nu er at hvergang jeg har lavet denne kage har vi sat tænderne i den inden jeg har fotograferet den, det fortæller også lidt om hvor god den er! Her kommer den..
1 springform 22 cm i diameter
(hvis den er større bliver kagen ikke ligeså høj, men den smager helt sikkert ligeså godt)
Ingredienser:
-Bunden
200 g blandede nødder (F.eks. Mandler, macadamia, hasselnødder, pecannødder etc.)
150 g smeltet smør
2 spsk sukrin (eller palmesukker, eller alm. sukker hvis man ikke er sukkerracist)
1 knivspids salt
Rist nødderne i ovenen til de er gyldne. Hvis du ønsker en fin bund, blender du nødderne til mel, hvis du ønske lidt bid kan du bare hakke dem. Bland nøddemiksen med det smeltede smør og sukrin. Beklæd en springform med bagepapir (blot i bunden) og fordel nøddenmassen derpå, køl ned.
-Toppen
250 g philadelphia
200g neutral yoghurt el. græsk yoghurt
2 dl fløde
Saft af en halv citron
6 plader gelatine
100g sukrin melis (eller alm.)
Pisk fløden let, bland det sammen med yoghurt, flødeost og sukrin. Læg gelatinen i blød, lun citronsaften og smelt gelatinen sammen med saften. Vend det hurtigt med osteblandingen og hæld det på den gennemkolde bund. Køl kagen yderligere ned gerne natten over eller et par timer og pynt med frugt og/eller bær
Velbekomme!