13. okt. 2011

Passionsfrugt/hindbær smoothie






Når man alligevel går herhjemme og nyder tilværelsen, kan man ligeså godt sørge for at tilfredsstille sig selv (og H). Det gør jeg lige for tiden ved at lave smoothies, spise vitaminer, drikke nok vand, spise mindst seks stykker frugt grønt og fisk to gange om ugen. Alt i alt, prøver jeg på at spise så sundt som muligt, dog ikke på sådan et helse-kost-freak-show-agtig-måde, selvfølgelig kan jeg ikke holde fingrene fra snacks og chokolade og det gør heller ingenting for det tilfredsstiller også. Jeg har sagt til H at jeg ville ønske der fandtes en iphone-app hvor man kunne krydse af når man har indtaget nok vand og frugt f.eks. så man havde lidt mere styr på det. H har også sagt at han kan lave en, men han har så meget skole-arbejde, lige for tiden. Jeg ved godt at der findes applikationer hvor man kan vælge hvad man har spist og drukket hele dagen, men man kan aldrig vælge det præcise antal osv. så bliver det bare et forkert svar også kan man lige så godt lade være, synes jeg. Når det så er sagt, vil jeg gerne indrømme at jeg sikkert ville glemme at krydse af eller skrive ned.

Smoothie 2 store glas:

200g frosne hindbær
3 dl passionsfrugt juice
2 bananer
2 dl tyrkisk eller græsk yoghurt
2 spsk hyben pulver 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar