Efter jeg i går aftes havde terpet bloggen Griled Cheese Social, blev jeg så sulten og på trods af at klokken var 1.00 tændte jeg alligevel for panden. Resultatet blev den her meget dejlig oste ting i polarbrød. Ej må heller stoppe med det her indlæg, for nu får jeg lyst til en til, og det er ikke ligefrem sunde sager.
Dagen i går var lang og jeg endte op med at være til tre job samtaler, er meget positiv angående dem alle. Men der er specielt et af dem jeg meget gerne vil i gang med, det vil nemlig resultere i at jeg kan få min kære uddannelse færdig. Jeg vil gerne have kokkeuddannelsen, selvom jeg ikke gider stå hver aften og pochere, braisere og flambere. Jeg vil da meget hellere kysse med min kæreste, drille mine søskende, drikke øl, høre musik, tænde stearinlys, tegne med farveblyanter og læse gode bøger. Hvem vil ikke det?
I dag har jeg faktisk ikke haft nogen dag, har sovet tre gange og nu er jeg lys vågen. Harald og jeg satte gæstesengen op inde i stuen i går, så vi kunne sove foran pejsen. Der har jeg ligget alle de lyse timer og gemt dagen, under dynen.
Der er egentlig ikke noget i vejen med humøret men alt bliver sådan lidt underligt og ynkeligt når man sådan driver sin dag med at sove. Jeg har en meget kær veninde i Danmark som har det lidt sært for tiden og det irriterer mig at jeg ikke kan være hos hende. Så jeg har da egentlig lavet lidt i dag, har haft digitalt besøg, som Harald kaldte det (skype).
Ordene nedenunder er hjemmeopdigtet. Patetisk? JA, det tror jeg nok!
Man kunne lige så godt, vride halsen om på mig, så det ville efterlade døden, de naturlige mærker og skavanker. Jeg tror smerten er lige så lidt eftertragtet som denne.
Denne uhyrlige skræmmende markante smerte. Et andet menneske der propper dit hjerte ned i en for lille kasse, tænk vi er i stand til at torturere hinandens indre organ i denne forstand.
Mennesket er et våben mod en andens følelser. Den du elsker volder dig flest sorger.
Det gør ondt, lad være, vil du ikke nok?
Vi vil være sammen om lidt, men det vil ikke blive det samme. I det fleste tilfælde er det jo bare en bekymring der ikke burde have eksistens, opdigtet. Hjemmelavet.
Hvem fanden er jeg? Slutter det sådan her? Find en anden elsker, jeg falder tilbage.
Man kan gå fra at opgive alt for kærligheden, til slet ikke at ville være i kontakt med den. Det gør så forbandet ondt, skal jeg lide på grund af mine realistiske reaktioner. Patetisk. Lad mig være! Jeg hader.
Du har en sæk på ryggen der bliver tungere og tungere, tag den af, det ville du kun gøre godt i.
Skal man lade et menneske styre en igennem ens kærlighed?
OMG, er begyndt at læse den vildeste blog der hedder Grilled Cheese Social, tjek den ud her. Jeg har akkurat lavet to styk á la det hun laver og jeg siger jer, ost og i sær smeltet ost samt smørristet brød, er det der får mig til at leve.
For lidt siden lavede jeg også popcorn, har været i Søstrene Grene i dag og der købte jeg bl.a. øko popcorn, helt fantastisk. Så dem poppede jeg fornøjeligt, i lidt af vores meget olivenolie. Hvis man bruger meget olivenolie, eller andre olier, kan det altså godt svare sig at købe de her store dunke med 5l i. Vi har købt vores i en asiatisk forretning, har ikke set dem andre steder end i sådanne type forretning.
Latten er også hjemmelavet men den er fra i går og chilierne har jeg hængt til tørre idag, jeg synes det ser så skønt ud.
I oslo var vi på en Café der hedder The Laundromat, jeg ved den også ligger i København, og det er et dansk koncept. Konceptet bunder i at man kan sidde på café og nyde kaffe, spise mad eller læse i en af de 4000 bøger caféen har til rådighed, mens man vasker sit tøj i en af deres vaske maskiner. Meget sjovt og en ganske dyr vask.
Vi var indenom på et visit for at få varmen, ikke for at vaske. Caféen er ret inspirerende, også i indretningen. Som i kan se er jeg ved at kigge i en bog om dinosaurer, Harald drikker kaffe og jeg fik mig en varm sjælevarmer. Jeg elsker at de har så mange danske produkter her i Norge, så føler man sig lidt mere hjemme - Selvom Norge jo egentlig er mit nye hjem, det får Harald mig i hvert fald til at føle.
Ja morgenmad er min kærestes speciale, nogen gange flotter han sig ved at servere det på sengen. Jeg elsker det, så har jeg en god grund til at rose og komplimentere ham fra morgenstunden af.
Pause fra shoppingen i lørdags. Harald havde tidligere købt en slikkepind til mig, som koster 4 norske kroner, jeg husker tydeligt den gang et tyggegummi kostede en 50 øre og en slikkepind 1,5 eller 2 kroner. Men nej nej, den kostede altså 4 nok og den var helt fantastisk og rød.
Hver gang jeg spiser et bolche eller en slikkepind tænker jeg at jeg ikke må knase det/den. Men det ender alligevel altid med at jeg ikke kan lade være, for at finde ud af om der er noget indeni, eller bare for at mærke følelsen af ødelæggelse inde i munden.
Harald havde det meget sjovt med at tage ekstrem mange billeder af mig mens jeg fortæret denne sukkerpind og jeg følte det underholdende at skabe mig gevaldigt foran kameraet - som i nok kan se.
Da Harald sidste år blev 25 år gammel, lavede jeg den her tegneserie som viser hvordan vi mødtes og blev kærester. Jeg elsker at tegne og er meget dårlig til det, det stopper mig nu ikke. Han blev meget glad for den og nu hænger den ude i gangen. Det er så rart når jeg opdager den, for den minder mig om starten af vores forhold, hvor alt var spædt og vi fløj på en lyserød sky.
I weekenden flygtede Harald og jeg til Oslo, for at besøge hans storebror og indtage noget storbylarm. Her er lidt billeder, vi har taget flest billeder med Haralds Blackbird Fly kamera, det er et analogt kamera, så billederne må fremkaldes før jeg kan bruge dem digitalt.det sidste.
Vi stod op fredag morgen hvor Harald lavede dejlig morgenmad og mango/banan smoothie til mig, jeg fik ikke drukket hele min smoothie, det var ikke fordi jeg ikke kunne lide den, men fordi at midt i morgenmaden viste Harald mig et billede i avisen af en langrends skiløber der havde snot i hele fjæset. Da jeg så samtidig følte på konsistensen af smootien inde i munden, mistede jeg ligesom alt appetit for den.
Derefter drog vi så til hovedstaden, jeg iført min meget fine nye kjole fra asos, der mest af alt minder om et kunstværk den bliver vist frem på blakbird billeder eller ved en anden anledning.
Da vi ankom blev vi hentet af Haralds bror og tog på vinmonopolet hvor vi købte lidt godterier. Klokken var efterhånden mange så vi gik på den dejligste italienske restaurant, virkelig virkelig dejlige pizzaer, som kostede det hvide ud af øjnene det vil sige 150-170 nok for én pizza. Men herreste gud, det smagte himmelske, indtil Harald oversvømmede den ene i verdens stærkeste chiliolie.
Fredag aften drak vi tre flasker rødvin. Senere gik Harald og jeg i byen for at mødes med hans meget venlige kompis, som i ser på billedet ovenfor. Han ligner sådan en rigtigt nordmand, spørg i mig, de klæder hinanden de to gutter, vældig underholdende hver især.
Dagen efter var vi på shoppetur,, der var rigtig mange danskere i byen, da der jo var fodboldkamp om aftenen, det føltes næsten som at være hjemme i det ganske land.
I går kurerede vi vores slidte tilstand med en lang gå tur i et rigtig fint område, hvor vi passerede dette her træ der var ved at æde hegnet. Senere vendte vi næsen hjem ad.
Ude godt, hjemme bedst.
24. mar. 2011
Som sagt var jeg jo inviteret på lunsj af Harald idag, det blev på friisebrygga, en lille hyggelig café, hvor de har masser af tapas og de her dejlige "sandwich" som vi fik. Jeg fik en med parmesan, persillepesto, tomat og valnødder og Harald fik med serrano, rødløg og aioli, det smagte dejlig alt sammen.
Efter frokost, gik vi op i den dejlig forretning der vist nok hedder Te og Kaffe Specialisten. Vi har i et stykke tid synes at den espresso vi laver er lidt tynd i det. Så nu skal vi prøve noget andet, vi købte os et 1/4 kg espresso bønner fra indien, af den mest hyggelige lille kaffedame, meget snakkesaglig og kaffe interesseret. Rigtig fin og duftende butik, hvor man også kan tage sig en kop kaffe udenfor i eftermiddagssolen.
Vejret er helt fantastisk, 14 grader og høj sol, så vi fik også taget lidt billeder med Haralds Black Bird kamera.
Imorgen går turen til Oslo, vi skal på shopping, besøge Haralds bror og hygge os, glæder mig som en gal.
Jeg har bagt en dejlig Tarte Tatin ( en omvendt fransk æbletærte) som vi spiste lidt af, da en veninde var forbi til kaffe. Den kommer der billeder af i morgen.
Nu er kl. 00.09, Harald og jeg har netop spist aftensmad efter vi kom hjem fra en mørk gåtur, med liggende stjerne-kig. Harald fik spejlæg med tabasco, bacon og tomat, jeg fik en hjemmebikset tunsalat.
Idag har jeg købt lidt blandet ting, en mummitrold dækserviet, to æggebære, lidt dejlig duftende te og en nøgle til nøgler. Ringen derimod købte jeg i går sammen med trusserne i accesorize, den er i sterling sølv, jeg synes den er meget pæn og passende.
Imorgen står den på kærstehygge, Harald har inviteret mig ud til lunsj som frokost hedder på Norsk, det glæder jeg mig til.
Der var så dejligt vejr forleden da Harald og jeg gik en tur. Jeg tog de her fine billeder, nede ved elven, det er så befriende at gå dernede især i skumringen. Meget af det sne og is der er på billederne er på vej væk nu. Forår rocks!
Her er lidt billede fra vores lille hjem, vi begynder så småt at komme på plads og jeg bliver mere og mere glad for lejligheden. Den ligger helt perfekt, midt inde i byen og lige ned til elven, jeg vil også våge at påstå vi bor i den mest hyggelig gade her i byen.
Pallebordet er hjemmelavet, Harald har været i gang, der mangler dog stadig en glasplade som er bestilt. Det består udelukkende af en palle, fire hjul og snart en glasplade. Cool alternativ til diverse andre sofaborde, spørger du mig.
Det nederste billede er endnu et af Haralds bidrag til stuen. Det er hans såkaldte "IQ hylde,"alle hans IQ spil samt en eller anden geeky dvd. Hans rubis kube får næsten mere opmærksomhed en jeg. Men det er fint nok så kan jeg geeky opskrifter sålænge.
Endelig kan jeg tilføje tre nye par trusser til samlingen. De her er fra accesorize, ellers er størstedelen af min samling fra topshop, som også er lidt billigere end disse. Men hvad fanden, de er behaglige og i mine øjne mega cool.
Min familie er så heldige at have tilgang til en meget hyggelig hytte heroppe i Norge, som ligger på Veggli fjeld. Det udnytter de ganske meget om sommeren, jeg har dog ikke været med de sidste par år, da jeg arbejdede i Skagen på en sæson restaurant. Men da jeg var mindre husker jeg at vi drak masser af solo når vi var på hytten, så det er en vinder. Sørlands Chipsene er dog en nyere opdagelse, som Harald introducerede mig for, på en bænk i Oslo i sommeres engang. Den her udgave med creme fraiche, skalotteløg og diverse urter er de bedste chips jeg nogensinde har smagt og posen rasler på den helt rigtige måde.
21. mar. 2011
Og her er grunden så til at jeg bor i det kolde nord : Harald.
Han er min kæreste, det kan ikke være anderledes.
Et digt jeg skrev om Harald:
Han er meget høj, to meter omtrent, jeg skal enten stå på tæer eller bøje min nakke tilstrækkeligt langt tilbage for at nå hans uimodståelige let røde, dugget læber, han fugter dem ofte lidt med hans bløde tunge inden han sætter dem mod mine.
Jeg er forelsket.
Han bruger størrelse 47 i sko, 10 numre større end jeg, hans slidte udtrådte converse, støtter hans passende fod. Hans hænder er kundskaben selv, tydelige vener og sener, krigeriske efter duel med sten. Vore hænder passer perfekt sammen, plejer jeg at sige, mens han ikke siger så meget.
Jeg er forelsket
Han sover længe, lever nattens liv, og bliver klogere. Hans intelligens fejler intet, den kan jeg ikke hamle op med. Jeg prikker til hans sårbarhed, måske irriterer jeg den. Klog fyr, men jeg skal passe på ham, lille gut.
Jeg er forelsket.
Han har de her øjne, de her øjne der brænder sig fast på min nethinde og stikker i mit stakkels hjerte. Sommetider er de grønne som let bleget græs, andre gange er de brune som mælkechokolade med en kakao procent på femoghalvtreds. Lange mørke vipper omridser tæt deres ovale mandelform. Han kan smile udelukkende med øjne, det hænder, smilende frembringer små streger ud fra hvert øje, der får mig til at smelte.
Jeg er forelsket.
Han er Nordmand, hans norske delikate dybe stemme kilder i mine ører, når jeg beder ham fortælle mig historier. Hans norske ord kilder i mit hoved og gør mig sindsforvirret. Hans norske bevægelser, gør mig ligeglad og bevæbnet. Hans norske krop med den usædvanlige brystkasse gør mig tryg og rødglødende.
Jeg elsker.
Karoline Eg Nefer er navnet, så er der hul på "blog mødommen." Det jeg har glædet mig mest til, er at få lov til at skrive og ytre samt offentliggøre billeder af ting jer ser på min vej.
