20. okt. 2011

Mad fra Sidste Uge

















Overskriften vækker ej appetitten, men måske billederne formår det i stedet. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes at de mad-indlæg jeg laver er de sværeste, jeg får taget en masse billeder at det mad jeg laver og jeg når også så langt som at redigere dem, men jeg kommer sjældent i gang med indlægget samme dag eller dagen efter. Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive og jeg synes heller ikke altid at man behøver at skrive så forfærdeligt meget, lidt har også ret. Derudover synes jeg det er kedeligt at skrive opskrifter til hvert indlæg der handler om mad, selvfølgelig må i gerne få opskrifterne, problemet er bare at det meste af det mad jeg kokkerere er på slum, så jeg lægger svært sjældent inde med opskriften, men ingredienserne husker jeg jo.

 Jeg har svært ved at beherske mig, når snakken går om mad, jeg har så mange meninger indenfor lige præcis det område at jeg sikkert ville kunne skrive en helt roman om det. Måske jeg skal gøre det en dag? Selvom at jeg synes folk selv bør vide hvad der er bedst for dem at spise og nyde, men derfor kan man da godt give dem gode ideer, kan man ikke? Jeg ville ønske at mit erhverv fortsat handlede om mad, det er bare svært når man ikke har lyst til at være kok, eller rettere sagt jeg har aldrig mistet lysten til at være kok jeg har bare ikke tid eller krafter at spilde på så mange arbejdstimer til langt ude på natten i hver weekend og de fleste ferier og helligdage, når alle dem jeg godt kan lide og gerne vil være sammen med holder fri og hygger sig. Så kan man selvfølgelig gå den mere menneskelige-familie-vej og arbejde i en kantine, men jeg har ikke lyst til at lave mad på det plan, jeg vil gerne lave lækker, dyr, god, speciel mad som gør folk nysgerrige og glade og som de kan sidde at hygge sig med. Den slags mad kan du ikke komme til at servere for folk uden at gå kokke vejen, eller jo det kan jeg da godt for dem jeg godt kan lide, men det kommer der jo ikke penge på træet af.

Så egentlig går jeg lidt med en drøm om at åbne en delikatesse forretning, gerne i Kristiansand, jeg ved ikke om der findes noget lignende i forvejen, det gør der sikkert, men jeg er en dansker der er pænt god til at lave mad. Fakta er, at nordmænd godt kan lide danskere og jeg kan godt lide nordmænd, så mon ikke at sørlændingene ville spise min delikatesser med et smil? Jeg ved det ikke og jeg finder jo ikke ud af det, hvis ikke jeg prøver. Tænk engang at stå op hver morgen og cykle hen på arbejde, hvor du er din egen herre og som dufter af kaffe, te, marmelade, pestoer, kiks, brød, salte nødder, søde nødder, saft, juice og alt muligt andet lækkert. For mig lyder det som en drøm, om der så også er penge i skidtet er ikke godt at sige, men så er det jo godt at man har en kæreste der er et geni og ingeniør om et halvt år :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar