28. apr. 2011

Perler Amok.






Min mor kalder det autisme, jeg selv kalder det orden. Lige for tiden bruger jeg ikke særlig meget tid på andet end at sortere alle min perler, jeg mangler ikke nær så mange nu, kun de helt små som egentlig er dem der tager længst tid. Jeg glæder mig rigtig meget til jeg er færdig, så jeg kan komme igang med alle de idéer jeg har fået undervejs.
Har fået en idé til at armbånd som jeg har tænkt mig at bære til de kommende bryllupper, jeg skal til i sommer.

Det ser ud til at jeg snart vender snuden mod Prag, jeg har længe gerne ville til enten Prag eller Rom og nu fandt Harald to meget billige billetter til Prag. Jubi.

Nyt, gammelt og fordærvet..

















Meget charmerende titel, synes jeg selv. Det øverste billede er mit nye kæreste eje, et gammelt vattæppe, jeg har fået af min kære mormor der har fundet det i en genbrug. Hun var ikke meget for at skulle af med det, men jeg mente nu når hun har fundet to af denne slags, inden for kort tid og dette her var henvist til en lille gang, ville det få det meget bedre her oppe i Norgesland. Det trives, det tør siges. 

Jeg er ekstrem god til at spise morgenmad for tiden, jeg synes det er et af de mest hyggelige måltid, det er sikkert fordi jeg stort set kun indtager det når jeg har fri eller er arbejdsløs. Hvilket jeg faktisk ikke er!!!
Jeg har besluttet mig for at tage til Skagen at arbejde sommeren over, på verdens hyggeligste restaurant Pakhuset. Jeg glæder mig helt vildt, til at komme tilbage for en stund. Det værste bliver at være væk fra ham nordmanden, men vi kommer til at ses så ofte som muligt og det er jo kun for et par måneder. Glæder mig rigtig meget til en helt igennem vild og hård sommer :-)


26. apr. 2011

Søde fyre.


Jeg føler jeg mangler noget, da jeg så dette billede fandt jeg ud af hvad det er. Linus er i Danmark og Harald er på arbejde, øj altså. Selvom jeg nyder mit eget selskab og elsker at snakke med mig selv, så må jeg ærligt indrømme at jeg meget hellere vil være social. Jeg er et famile menneske uden lige. 

Skagen.




Jeg nåede også at komme en tur til Skagen. Lidt nostalgisk med første besøg efter jeg er flyttet derfra, for snart to år siden, men det ligner heldigvis sig selv. Hele familien drog afsted, undtaget min ældste lillbror som var på fodboldferie i Holland det meste af påsken.

Også her blev det indtaget lækker mad, godt med skaldyr og Skagen Bryggeriets egen øl. Ved ikke hvad jeg skulle gøre uden jomfruhummerhaler tror jeg kune leve af de skorpion lignende dyr. Eller det må være ret trælst med alt det pilleri i længden.

Nå nok om ferie og fristelser, nu står den på støvsugning, madlavning og oprydning.

Husmødre længe leve!

Påskegodter.









Som sagt har den ikke fået for lidt med dejlig mad, svampede kager og kolde øl. Det er så hyggeligt med højtider, ikke fordi jeg er specielt religiøs, (altså sagt som i overhovedet ikke) mere sådan i traditionens tro. Tradition og tradition, jeg plejer jo at stå i et køkken og svede i liter vis. Ikke i år, det er nok derfor det er omtrent den bedste påske jeg husker.

Espresso har vi også nydt godt af, min far er den heldige ejer af en espresso maskine, det er altså bare ti gange lettere end at stoppe vand og kaffe ned i en kande, for derefter at gå at vente i 7 minutter på at den koger op. Så skal man gudhjælpemig gøre den ren og putte nyt kaffe og vand i for at få endnu en omgang, alt det besvær. Men der er noget hygge retro agtigt noget over espressokander. Dermed ikke sagt at jeg ikke ville blive ovenud og lykkelig hvis der lige pludselig skulle være nogen der har lyst til at sende en gul eller orange espressomaskine, eller bare en af de andre farver.  

25. apr. 2011

Mad

















Hele familien har boltrede sig i dejlig mad. Vi fik påske lam på min fars nye roterende grillspyd, hvilket ikke var dårlige sager. Tværtimod. Men en æggemad er heller ikke værst, især ikke i den kaliber.

På vej til Dk.

D




... på vejen hjem i dag så jeg knap så glad ud. Vi har bare haft den skønneste påske-tur til Danmark og alle kender sikkert den der følelse af, ja af hvad? Af "overståelse."Sådan har jeg det i hvert fald idag, det hele er lidt trist men det vare heldigvis ikke ved. Derudover hjælper det en stor del at jeg har en sød nordmand jeg kan smile til.

22. apr. 2011

Forkælelse



Forleden stod den på pil-selv rejer og øl, det må være en af mine livretter. Jeg er helt pjattet med det og det samme er Harald. Det er ikke bare smagen, tilbehøret og konsistensen. Nej, jeg er glad for pilleriet (perverst) det der med at det tager lang tid, det er lige mig, så har man rig mulighed for at få sagt alt hvad man skal have sagt, fortalt en masse om dagen og forslå nye indretningsideer, ja man får let reddet hele verdens situationen under et langt måltid med en masse pilleri.

Harald kender mig alt for godt, han ved nemlig at hvis der er noget jeg elsker næsten endnu mere end pilleriet er det noget sødt med en snært af salt. Sig mig lige engang, rugbrød, salt tandsmør og en ordentlig omgang nutella ovenpå, er da vore tids bedste kombination. Spørg du mig!? Men det gør du jo ikke. Nok om det han medbragte den pragtfulde mørke chokolade med havsalt, den smagte henrivende og til min fordel var H ikke pjattet med den.

19. apr. 2011

ENDELIG






Snart går turen hjem til Danmark og jeg kan næsten ikke vente. Glæder mig sådan til at drille Linus of klemme ham og høre hvad han har at fortælle. Derudover håber jeg meget på at der bliver masser af sol og varme så der kan blive grillet og spist is til den store guldmedalje.

18. apr. 2011

NICE.




Jeg kan rigtig godt lide spaghetti bolognese med masser af rødvin i og masser af frisk revet parmesan over.

Jeg kan rigtig godt lide at få lov til at sige hvad jeg mener og det kan de åbentbart også her i Porsgrunn-City.

Jeg kan rigtig godt lide at kigge i blade, nu er de her godt nok til min kære moder, der meget bestemt bad om at få norske og svenske boligblade. Men der skulle vel ikke være noget i vejen for at jeg tager et kig?

Body Lotion Fetich.



Jeg elsker alt man kan smøre sig ind i og komme på. Alt der plejer krop og sjæl. Jeg bruger udelukkende parabenfrie produkter og gerne øko eller biodynamisk. Derudover må der gerne være faktor i mine ansigtscremer, så undgår man alt for mange rynker når den tid kommer,  og alt det andet skieværk.

Palle.



Så har pallet bordet endelig fået sin glas plade, med meget STORE klister-plastic-dimser, som nok bliver skiftet ud på en tidspunkt. Men det er sådan det bliver indtil videre. Det eneste der irriterer mig er at jeg nu skal til at tørre bordet af :-) Før kunne man ikke se en eneste plet, men det kan man tydeligt nu. Jaja, visse vasse.

Forår.



Se lige, er den ikke fin? Altså tasken, den er nok omtrent mit kæreste eje, hvis den bare havde været en tand større, havde den været helt perfekt. Men sommetider er det også smart at den ikke er større, hvis den er alt for stor kommer jeg bare til at proppe alt muligt unødvendigt der i, også tager det så lang tid at lede efter nøgler samt diverse. Rigtig trælst hvis man står ude for hoved døren og er ved at tisse i bukserne.

Tegningen har jeg tegnet idag, ja den er der vel ikke så meget at sige om, jeg hyggede mig.

Appelsin.



Jeg synes de her billeder blev rigtig gode, næsten lige så gode som appelsinen selv. Der går ikke lang tid før at jeg skal undvære appelsiner indtil jul. Appelsiner er heller ikke så gode på denne årstid, bortset fra de her. Og nok også nogen flere. 

Søndag Siger Sæbebobler.












I går var det søndag, så der stod den på liggen i sengen til sent ud på formiddagen og en gå tur ved elven i det fine blæsevejr. Jeg havde medbragt mine sæbebobler, men vinden tillod ikke mange bobler. Tidlig torsdag går turen hjem til Danmark og mon ikke jeg glæder mig, de lover 22 grader og høj sol. Ja tak!

Jeg har lidt hjemve hvis jeg skal være helt ærlig ..

16. apr. 2011

Se!



Picnic'en var selvfølgelig i fint selskab, som måtte drikke alkoholfrie øl, da han jo også fungerer som chauffør. Øverst sidder han med en muslingeskal i hånden, den blev brugt som ske, da vi havde glemt bestik. Lidt undeligt at spise pastasalat med en muslingeskal og på en eller anden måde også lidt grænse overskridende. Men meget natur-menneske agtigt og det er jeg vel .. Engang i mellem.

Picnic

































Jeg synes ikke der er nogen grund til at skrive så meget, billederne taler for sig selv. Har haft en hel vild skøn aften med engangsgrill, sol, øl og skumfiduser. Hele eventyret foregik på en strand i Langesund.