16. apr. 2013

LCHF : Cheesecake





Dette indlæg har været undervejs længe, men det er vel også okay eftersom det er en lækker opskrift og indlæg nr. 300 ;-)

Grunden til at jeg først får posted denne opskrift nu er at hvergang jeg har lavet denne kage har vi sat tænderne i den inden jeg har fotograferet den, det fortæller også lidt om hvor god den er! Her kommer den..

1 springform 22 cm i diameter (hvis den er større bliver kagen ikke ligeså høj, men den smager helt sikkert ligeså godt)

Ingredienser:

-Bunden
200 g blandede nødder (F.eks. Mandler, macadamia, hasselnødder, pecannødder etc.)
150 g smeltet smør
2 spsk sukrin (eller palmesukker, eller alm. sukker hvis man ikke er sukkerracist) 
1 knivspids salt

Rist nødderne i ovenen til de er gyldne. Hvis du ønsker en fin bund, blender du nødderne til mel, hvis du ønske lidt bid kan du bare hakke dem. Bland nøddemiksen med det smeltede smør og sukrin. Beklæd en springform med bagepapir (blot i bunden) og fordel nøddenmassen derpå, køl ned.

-Toppen
250 g philadelphia
200g neutral yoghurt el. græsk yoghurt
2 dl fløde
Saft af en halv citron
6 plader gelatine 
100g sukrin melis (eller alm.)

Pisk fløden let, bland det sammen med yoghurt, flødeost og sukrin. Læg gelatinen i blød, lun citronsaften og smelt gelatinen sammen med saften. Vend det hurtigt med osteblandingen og hæld det på den gennemkolde bund. Køl kagen yderligere ned gerne natten over eller et par timer og pynt med frugt og/eller bær

Velbekomme!

8 kommentarer:

  1. Den ser fantastisk lækker ud den kage : )

    SvarSlet
  2. Tusind tak :-) Den smager ligeså.

    //Karoline

    SvarSlet
  3. Her har vi vist desserten til nytårsaften. Men jeg har lige et spørgsmål - kan der tilsættes mere citronsaft uden at ødelægge konsistensen? Alternativt kan jeg jo bruge den revne skal af et par citroner også...

    SvarSlet
  4. Ser ikke noget problem ved at tilsætte mere citronsaft, men sikkert lige lækkert med lidt citronskal :-)

    SvarSlet
  5. Kan man bruge naturel yoghurt (kløver)?

    SvarSlet
  6. Har du mon prøvet at lave den med agar-agar? Tænker på at når man får gæster, der er allergisk over for svineprotein, eller bare ikke spiser gris, kunne det måske være smart nok.

    SvarSlet
  7. Jeg har ikke selv prøvet at lave den med a-a, men jeg er enig i at det helt sikker kan lade sig gøre :-) God fornøjelse.

    SvarSlet