Tik tak tiden går; ligesom de fleste andre forældre (mødre) er jeg jo ret vemodig og sentimental når det kommer til tid. Lilou er et år for ikke at sige 13 og snart en halv måned, hvilket jeg overhovedet ikke kan forstå, hun er så sød, lækker, morsom, underholdende og krævende på samme tid, det er herligt.
Hvis i havde spurgt mig fra et år siden og nok også et halvt år frem, kunne jeg næsten føde et barn hverdag fordi jeg synes et var så fantastisk, babyboblen, følelsen af at du har overlevet og gjort noget så fantastisk som at føde et barn. Det er alt sammen helt forrygende og drømmeagtigt, men jeg vil så også sige at efter det første halve år så blev Lilou meget mere underholdende og gøgleragtig, samtidig med at det måske var ved at være på tide at vi fik lidt rutiner, eftersom vi hele tiden havde siddet med hende, vuggede hende i søvn i vores arme, hvorefter det næsten var umuligt at lægge hende ned i sengen. Godt nok havde jeg fået muskuløse overarme
Men hey, det er klart at vi skal have flere/mange børn, hvornår? Det ved jeg ikke, men når jeg kigger på billedet nedenfor river det da lidt i æggestokkene.
// K
Ingen kommentarer:
Send en kommentar