2. apr. 2011

Ting og Sager.





For at det ikke skal være løgn har jeg lige fundet ud af at alle billederne undtaget citronmelissen, er ting jeg har fået af familie. Øverst er lampen som jeg har fået af min mor, plastik blomsten har jeg fået af min far. Sprælleindianeren har jeg fået af min mormor og Elvis pladerne har jeg fået af min morfar. 

Plastik blomsten betyder faktisk lidt mere end man tror, jeg fik den da jeg boede på kollegie for lidt over to år siden. Jeg var på skoleforløb i Aalborg og huskede at min mor og far kom og hentede mig. Men inden vi kørte hjem kørte vi ind til byen en tur og der købte min far den her blomst til mig . Jeg tænker på ham hver gang jeg ser den, den holder mig ved selskab hvis jeg er alene. 

Sprælleindianeren fik jeg til jul, min mormor terper diverse genbrugsbutikker og hun finder ret tit guld. Bland andet den her meget fine indianer pige, som vi vist er ret sikre på er gammel, fra 60'erne eller der omkring. Jeg er pjattet med sprællemænd. 

Pladerne er er noget af det fedeste jeg ejer, jeg glæder mig meget til at jeg får købt fem LP rammer så jeg kan få dem op at hænge. 

Min plade afspiller er blevet henvist i dag af et meget stort og skræmmende monster der er flyttet ind på tv bænken. Harald har købt sig et alt for stort fjernsyn, med alle mulige fancy HD funktioner og jeg ved ikke hvad. Meget grimt og upassende i den her lille ellers så hyggelige stue. Men bare han er glad, ja så er jeg også. Lidt præg skal han vel også have lov til at sætte på lejligheden. ( Det skal jeg da så sandelig love for.)

2 kommentarer:

  1. Hyggelig læsning lige inden senge tid.
    Godnat og sov godt.
    Hilsen Momsemor
    P.S. tillykke med det nye fjernsyn. Hi-hi.
    Det har jeg også prøvet, man vænner sig ret hurtigt til det.

    SvarSlet
  2. Det godt mormor :-) Jeg er meget fornøjet med et her blogging og fjernsynet det må passe sig selv. Ej, det er helt okay nu, er på vej til at vænne mig til det. KYS

    SvarSlet