7. apr. 2011

Brændende Kærlighed.



Det var så de to fri dage. Tiden går så ualmindeligt stærkt, det er fint for så bliver det hurtigt weekend. Jeg glæder mig rigtigt meget til Kristiansand-turen, glæder mig til at komme lidt væk fra Porsgrunn og til Harald har fri og jeg selv ikke mindst.

Idag har jeg såmænd ikke præsteret så meget udover at lege husmoder. Det vil sige, læst dameblade, støvsuget, handlet, banket tæpper og lavet aftensmad. Jesus, jeg burde have en præmie. Vi spiste, som i nok kan regne ud, brændende kærlighed til aften. Jeg ELSKER kartoffelmos (ligesom min mor) så brændende kærlighed er ren score middag, spørger du mig. Ren succes, i modsætning til i går aftes, hvor jeg blev meget pinlig berørt over mig selv. Harald havde taget noget fisk op fra fryseren og jeg havde bare overhovedet ikke lyst til fisk, slet ikke saltet torsk. Jeg gik virkelig og håbede på at jeg kunne fremtvinge appetitten, men der kom ingen. Da fisken så desværre blev færdig havde jeg nærmest lyst til at ørle, jeg var som et lille barn og H synes bare det var sjovt. Jeg skabte mig, det gjorde jeg. Men man skal da heller ikke spise noget man ikke har lyst til?     Peace out.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar