4. apr. 2011

Kærester.




Jeg kan ikke andet end at smile når jeg ser de her billeder. Puha, det er lige før jeg er alt for glad for ham, jeg føler mig meget heldig at jeg har ham. Vi har brugt hele dagen på at være sammen, dog gik vi en tur og besøgte det kollektiv Harald boede i inden vi flyttede sammen. Hvor jeg fik indviet mine nye fjeld sko, jeg siger jer, ja, hold da ferie, det var ren fornøjelse at gå i de sko. De skal nok kunne bestige et par fjelde. Nu er kl. 23.46 og vi har netop spist aftensmad. Tiden, den kan jeg altså ikke altid tage mig af. Jeg hader tid, har alt for lidt af den, især når jeg er sammen med Harald.

Idag har vi fået endnu en bryllups invitation, fra Haralds kammerat. Det betyder to bryllupper til sommer, en tur til Vestlandet, en tur til Kragerø og et eller to nye outfits. Fedt manner. Haralds søster og svoger skal også giftes. Begge vigelser foregår på to forskellige Øer, så vi skal sejle frem og tilbage fra Ø til fastland under begge bryllupper. Det synes jeg er lidt sjovt. Det er sikkert typisk nordmænd, de kan jo så godt lide at sejle? :-)

Ovenover på billederne kunne det umiddelbart godt se ud som om at der skulle være et tredje bryllup. Men der er ikke rigtigt nogen af os der har lyst til at gifte os. Hvorfor gifte sig for at blive skilt? Ej, jeg ved godt det er lidt lyse-slukker agtigt, kynisk. Men hverken den ene eller den anden har et behov.  Hvem ved det kan være det kommer når jeg er lidt ældre end 19 år. 19 år herreste gud, det er jo ingen alder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar