Som oftest når jeg tager billeder er det af Lilou, det tror jeg de fleste forældre kan sætte sig ind i. Derfor bliver der altså jævnt ofte fyldt med billeder af vidunderet her på siden, desuden er det jo sådan set også det jeg bruger min hverdag på, det er dejligt! For hun er jo virkelig cute, og nu stopper jeg roserne til mit eget barn inden det går så vidt at jeg begynder at snakke om hvor stolt vi kan være over hendes remoulade-spinat-afføring, mandebøvser og musten-tunge morgen-ble. Det er ikke alle der synes det er lige spændende.
I midten af februar var vi i DK, til 100 års fødselsdag, min mor fyldte 40!! Min far 42 og min søster 18, det giver jo 100. Det var rigtigt hyggeligt, jeg fik aldrig rigtig taget nogen billeder, men kagerne kom igennem linsen og selfølgelig Lilou, selvom hun ikke engang var hovedpersonen. Ellers havde vi altså travlt med at spise, svømme i poolen, sidde i boblebad og sauna, det var rigtig hyggeligt og en meget vellykket fest, selvom min bedre halvdel blev lagt i seng kl. 01.00, sådan er det jo når der er god stemning, gratis øl og musik i ørerne. Eller også er det bare fordi han er nordmand, det er jo derfor jeg så godt kan lide ham <3
Her i slutningen af februar, havde vi en utrolig skøn søndag, på isen. Hvor H's familie deskede op med pølser, bål og varm kakao. vejret var med os og det var bare en über skøn dag. Lilou sov hele eftermiddagen, så jeg havde lidt tid til at tage lidt billeder af omgivelserne og de søde nordmænd.
Februar var vist ikke så ringe endda...
SvarSletHvis vinteren altid kunne være så idyllisk som billederne fra isen, så ville jeg nok ikke længes sådan efter forår, som jeg ren faktisk gør.
Kunne godt lige sætte tænderne i en af de macarones, og i Lilou for den sags skyld ;)
Nej februar var fantastisk. Det var skide lækkert den dag på isen, men vil nu alligevel hellere have forår! Lilou er også lige til at spise, det er i hvert fald min mest brugte replik for tiden! Udover, "shh", "såsåså", "du skal putte dig ned lille skat" God fredag mamsen!
SvarSlet