Nu er det altså gået hen og blevet noget af en fantasi verden jeg lever i, eller rettere sagt en fantasi løgn. Det begynder at bliver sådan frank-hvam-pinligt, så pinligt at alle mine planlagte undskyldninger er spoleret pg ubrugelige. Der er to muligheder nu og den ene er at blive afsløret på en meget udstillet måde, hvor jeg bliver nødt til aldrig at vise mig her igen, eller også skal jeg i hvert fald skynde mig hjem til H og bede ham om at lave et barn sammen med mig, i en hulens fart.
Dialog:
"Så du sier du har barn på 1 år?"
"Ja, hehe"
"Er det en jente eller gut?"
"Øhh, det ved jeg ikke, jeg mener en pige"
"Hvad er pike?"
"En jente, mener jeg"
"Så fiiint, å ho går i barnehage?"
"Ja hun gør så"
"Jeg fortalte min datter isted at jeg kjente en jente der bare er 19 år å har barn"
"Gjorde du det? Så hyggeligt" siger jeg meget skeptisk og uærligt.
"Kanskje du kan få din mann til at kjøbe deg en rom til at lage en kafé eller butikk?"
"Ja, det kan være" får jeg stammet lidt tvivlende
Hvis bare min verden hang sådan sammen, ville jeg nok ikke være her.
Jeg tager ikke i mod fornuftige løsninger fra ærlig mennesker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar