9. apr. 2012

Hej, jeg er gravid!

Halløj, ja hov, så fik jeg lige pludselig lyst til at blogge lidt igen også skulle man jo tro at jeg har flere hundrede indlæg i ærmet, efter en pause på knap 3 måneder, men sandheden er den at det ikke bare er blogging jeg har holdt pause fra, det er faktisk også fotograferingen, samt alle andre former for kreative udskejelser... 

Og hvad er så grunden til det? Jo, lysten først og fremmest, derefter har jeg måske været en lille smule stresset og ret meget gravid :-) Det er selvfølgelig hyggeligt og dejligt, men alt det der medfølger er måske ikke altid lige sagen, såsom kvalme, BRÆK, uforstående arbejdsgivere, to folkeregistreringer, ingen fast adresse, H i Norge og mig i Danmark. 

Kvalmen og opkasten er jeg kommet mig over, det hører jo med i de fleste tilfælde, det er ikke så svært at forholde sig til naturlige årsager. Men uforstående arbejdsgivere er ikke en naturlig årsag, så nu er jeg sygemeldt og derefter fyret, halleluja for fagforeninger, sagsøgninger, forbundet og jurister :-) Med sygemelding kom muligheden for at være sammen med H 24/7 så det benytter jeg mig også af. 

Lige pludselig siger det hele bang, så stråler man igen, med overskud til fotografering, blogging, umulig nedkæmpning af hormonelle forandringer, barnevogns valg, søgning af ny lejlighed og booking af ferie. 

Jeg er en fri fugl, jeg skal bare vralte rundt og passe på min mave og mig selv, sørge for at give den alt muligt godt, så den kan vokse sig endnu mere tyk, stor og basketbold-agtig. Indenfor de næste par måneder, sidder jeg i en ny lejlighed i en ny by som jeg kender, hvor vi har lidt under 2 måneder til at indrette reden og bummelum så skriver vi 25. august i kalenderen og jeg har termin. 

Egentlig føles det lidt som om at mit år 2012 først er begyndt nu ..     












5 kommentarer:

  1. Stort tillykke med graviditeten (og alle de skønne følger.... ;) )
    Sikke en fin mave du har!
    (vil lige gøre opmærksom på, at dit CPR nummer står på scanningsbilledet... Blot hvis det ikke skal ligge til offentligt skue på nettet ;) )

    Glæder mig til at følge maven ;)

    SvarSlet
  2. Smukke billeder førte til tårer hos mig den stolte kommende mormor ;)

    SvarSlet
  3. PS: Og nu med flot ny header, den er da så stilig!

    SvarSlet
  4. Tak, tak, tak, du er mere end velkommen til at følge med :-)
    CPR nummeret er nu fjernet i photoshop.

    Mor ikke græd, glæder mig til vi ses.

    SvarSlet
  5. Smukke billeder :) Tillykke med den kommende familieforøgelse - og dejligt at se dig igen. Kh Dorte

    SvarSlet