Nu er det ikke fordi der skal gå kaninblog i den, men Pippi fylder ret meget i vores liv, vi bruger flere timer om dagen på at lege, kigge og kæle med hende og det er så underholdende. Det er lige før at H er mere betaget af hende end jeg er, hertil aften kom han med en kærlighedserklæring uden lige: "Jeg er så glad i den kanin der."
Jeg synes det er mega sødt og hyggeligt at have en to meter høj kæreste der elsker vores ti cm høje kanin, så meget at han bliver nødt til at sige det højt. Men helt ærligt, man kan da ikke andet end at elske dette kræ når hun ter sig ligesom på de ovenværende billeder.
Nu kan det da godt være at der er nogen mødre der vil blive lidt forarget, når jeg siger at jeg føler hun er mit lille barn, dog kræver hun ikke ligeså meget tid som en rigtig bebs. Men især igår da vi var ved dyrelægen med hende, kunne jeg mærke at der kom en meget moderlig rolle op i mig. Ikke så meget fordi jeg var bekymret for hendes kaninsnue (forkølelse), hvilket jeg selvfølgelig var, men mere fordi at de andre i venteværelset kigget meget forelsket på hende, der var til og med en ældre dame der dasket til hendes mand og sagde: "Har du set? Så søt ei kanin"
Jeg kan kun give hende ret ..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar