Mit nyeste smykke, jeg kan ikke huske hvad denne slags hedder, men det er først og fremmest et armbånd, som går op over hånden og danner en ring rundt om langemanden. Det er det mest elegante og feminine smykke jeg nogensinde har været i besiddelse af. Jeg har købt det på Etsy til sølle 140 kroner og det er altså pure silver.
Dette armbånd eller armcuff som det jo egentlig hedder, er en ældre sag. Jeg købte det da jeg var omkring 16 år i H&M, jeg tror det var sat ned til 15 kroner. Jeg har været helt vild glad for det og førhen gik jeg med det hver dag. Nu bruger jeg det blot engang i mellem. Min søster og jeg døbte det skovsneglen. Med lidt god vilje kan det snildt ligne en skovsnegl der klistrer sig fast rundt om håndleddet.
Armbåndet er forholdsvis nyt, i min samling, men jeg mistænker det for at være gammelt. Jeg fik det i forsommeren af min mormor, som har fundet det i en genbrugsbutik. Jeg har brugt det mange gange siden. Jeg er helt vild med låsen, fed detalje.
Et håndlavet armbånd, jeg købte det for et par år siden i en forretning i Aalborg. Min veninde købte et lignende i nogen blå nuancer. Jeg har været rigtig glad for det, men det er begyndt at smitte af på håndleddet, det er jeg lidt træt af. Måske det hjælper at rense og pudse lidt. Jeg mener nok det er lavet af kobber, jeg gav 100 dask for det.
Et pilgrim armbånd som jeg har på flere gange om ugen. Jeg elsker sølv armbånd, jo flere jo bedre, på engang og på samme arm helst. Det må være noget jeg har fra min mormor, før i tiden bar hun altid en masse sølv armbånd på den ene arm, det så bare skide godt ud.
Et armbånd fra Prag i sterling sølv, jeg bærer det stortset hver dag.
Hunde armbånd, fra Cath Kidston, som jeg fik af H i julegave, sidste år. Jeg elsker det og er meget øm over det. Jeg bære det sjældent for jeg er så bange for at tabe det. Jeg ved godt det er åndsvagt. Jeg elsker detaljerne med at de alle har forskellige halsbånd eller dragt.
Apropos H, endnu en gave fra ham. i modsætning til hundearmbåndet, bærer det altid.
Et håndlavet læderarmbånd jeg købte på et marked i Prag. Det har også en flot og smart lås og de orange glas perler fuldender det. Jeg fortryder tit at jeg ikke købte et par stykker mere, men de var pænt pebret.
Sterling sølv ring, købt i Accesorize, når det kommer til min smukkesamling er turkis en gennemtrængende farve. Jeg synes turkis og sølv er vildt smukke sammen.
Sølv fingerring, som jeg købte hos en gadesælger i Berlin, sidste forår. Jeg synes den er vildt sej og den passer til alt, lige udenom mine fingre. Hvis jeg havde en ekstra finger der var lidt tykkere end min lillefinger og lidt tyndere end min ringefinger, ville den være perfekt. Jeg bærer den dog alligevel, helst på ringefingeren, så taber jeg den i det mindste ikke.
Min nyeste ring, som jeg købte da jeg var nede at besøge en veninde i Århus. Vi var inde i en genbrug hvor hun havde en masse af denne slags. Jeg kunne selfølgelig ikke stå for denne turkise sag.
Et par pilgrim øreringe, som passer til næsten alt, basic. Igen turkis, en gammel ørerring jeg har fået af min kære mormor, jeg ved godt den ser lidt slidt ud og der mangler vist også en sten, men herregud, jeg synes den er nice.
Roseøreringene har jeg fået i fødselsdagsgave af min mor og far flere år tilbage. Elefanten kommer fra Christiania. Chilierne kommer fra en butik i Aalborg, er de ikke sjove? De turkise er genbrug, til en 20'er. Det sidste par er igen fra min mormors skattekammer.
Ja, smykker fortæller meget om en person.. Tak for kigget ;) Knus!
SvarSletDet må man sige ja til. Ingen årsag, kære dig.
SvarSlet