16. aug. 2011

Gulen - Vestlandet.














Lørdag var dagen for bryllup, Kristian Haralds kammerat skulle giftes med Veronika. Efter jeg havde rejst i ca. 26 timer fra Danmark, med kort overnatning i bilen, kom vi endelig frem til kirken, vielsen var kl. 14 og vi var der 2 minutter før. Bruden og hendes far stod allerede klar til at gå op ad gulvet og musikken spillede lystigt. Der var ikke andet for end at vi måtte snige os ind efter bruden var nået helt op til alteret og alle var færdige med at vende deres nysgerrig ansigter mod indgangen, vi satte os bagerst og vielsen tog sin gang.

Brylluppet blev holdt på en ø der hedder Gulen nord for Bergen og helt vest i Norgesland. Aldrig har jeg været et sted så øde. Jeg kan ikke helt huske hvor mange der bor, men det er få, man kunne snildt kører langt uden at støde på et hus eller anden form for beboelse. Det er et perfekt sted, hvis man skal optage film der skal synes at foregå i middelalderen og den slags. Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder til brylluppet. Men lidt stemnings billeder fra øen var det eneste det blev til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar