Helsinki #2

Helsinki #1

Helsinki jeg elsker dig og dit skandinaviske hjerte, du er så anonym udadtil og så åben indeni, vi ses igen, Helsinki.

Høsten

Der er ikke den årstid jeg ikke elsker!

 Jeg synes at hver og en er helt vildt spændende og særegne, de overrasker mig hvert år med der hver især fortryllende egenskaber. 

Dog føler jeg mig ofte en smule trist når sommeren er ovre, men det er bare lige indtil at efteråret viser sig fra sin smukkeste side. 

Jeg synes altid der sker så meget om sommeren, derfor mærker man at tiden går stærkt, om vinteren føles det lidt som om tiden er gået i stå. 

Jeg glæder mig til jul!

For 2 År Siden ..

Alle billeder er taget for præcis to år siden, hvor H og jeg bare var et par, der boede i en lejlighed i en lille norske by, gik lange turer efter kl. 19 og spiste aftensmad på spansk manér. Nu er vi her i en stor norsk by, med et boliglån der er betalt når vi er 60 år gamle aftensmaden bliver serveret i store gryder kl. 18 (så der er til dagen efter, naturligvis), efter kl. 19 bliver sofaen passet og høreværket er klar til at arbejde hvis der skulle komme nogen kvæk fra Lilou inde på værelset.

To vidt forskellige liv, der på hver sin måde har en charme, det er utrolig svært at sætte sig ind i hvordan det måtte være ikke at have Lilou, for selvom jeg husker graviditeten og fødslen som var det i går, føles det som om hun har været her hele tiden. Og hvad jeg lige så tydeligt husker er den lange norske vinter i Telemark, men når jeg ser dette billede glæææder jeg mig virkelig til sneen daler.

Blomkåls Pizza

Ingredienser 2 store:
2 blomkål
4 store æg (eller 5 små)
1 håndfuld parmesan
1 håndfuld mozerella
Tørret organo og basilikum
Salt og peber

Blend blomkålene til smuldrer, rør de resterende ingredienser i. Bag bundende ved 180 grader tag ud af ovnen, put fyld på som på en normal pizza, for guds skyld husk osten selv om at der er ost i bundende :-) Bag igen til ost er smeltet og fylden er tilberedt. Easy peasy!

Lilou 1 år

Tik tak tiden går; ligesom de fleste andre forældre (mødre) er jeg jo ret vemodig og sentimental når det kommer til tid. Lilou er et år for ikke at sige 13 og snart en halv måned, hvilket jeg overhovedet ikke kan forstå, hun er så sød, lækker, morsom, underholdende og krævende på samme tid, det er herligt.

Hvis i havde spurgt mig fra et år siden og nok også et halvt år frem, kunne jeg næsten føde et barn hverdag fordi jeg synes et var så fantastisk, babyboblen, følelsen af at du har overlevet og gjort noget så fantastisk som at føde et barn. Det er alt sammen helt forrygende og drømmeagtigt, men jeg vil så også sige at efter det første halve år så blev Lilou meget mere underholdende og gøgleragtig, samtidig med at det måske var ved at være på tide at vi fik lidt rutiner, eftersom vi hele tiden havde siddet med hende, vuggede  hende i søvn i vores arme, hvorefter det næsten var umuligt at lægge hende ned i sengen. Godt nok havde jeg fået muskuløse overarme LØGN, men nu var det også ved at være tid for at vi måske gerne ville støvsuge lidt, have ufedtet hår og have andet på en ammevenligt tøj. Så derfra var det bare ikke lige så let at have en bebs, fordi man lige pludselig for en trang til at være et normalt-blufærdigt-menneske igen, som ikke sidder med babserne udover det hele og mælkpletter over alt. Godt nok fortsatte amningen, men fast føde blev ret spændende, så babserne var lidt mere indpakket end før.

Men hey, det er klart at vi skal have flere/mange børn, hvornår? Det ved jeg ikke, men når jeg kigger på billedet nedenfor river det da lidt i æggestokkene.

// K