26. apr. 2012

Karameller



Når vi igen får vores eget køkken, vil jeg masse producere og fortære disse saltkarameller. Sidst jeg lavede dem var i julen, hvor jeg gav dem som en lille ekstra julegave.

Der er langt om længe begyndt at komme nogen okay annoncer med potentielle lejligheder i Kristiansand. Jeg har ellers virkelig været bange for at vi ikke skulle finde noget, som ikke koster 14.000 kr. om måneden. Trælse penge. Men nu ser det lysere ud, hvis jeg så bare kan få lov til at føde på deres sygehus og få opfølgning af tvebakken bagefter, så ville det være top dollar. Men det er ikke sådan lige, jeg sprænger snart i luften af forvirring og raseri.  

23. apr. 2012

Babybobbel.

 Dansk humor - udover at det er flot at køre rundt i Norge, ja så er det også ganske så morsomt, med diverse bynavne. Jeg er selv fan af Koland. 

 Her er H´s forældre hytte så. Ha, ej det er bare en gammel hyrdehytte, tror jeg. 

I regn og slud skal maven ud - uge 20. Det er så godt nok sne og hagl.

Tre billeder er hvad det bliver til, det er ikke engang nogen nye af slagsen, de er alle fra påsken hvor vi var oppe i Haralds forældres hytte. Seriøst, jeg ville virkelig gerne virke total overskudsagtig .. Men det er jeg bare overhovedet ikke, jeg laver ikke andet end at læse, spise, sove, se film/serier, bade, cykle og putte. Derfor glæder jeg mig ekstra meget til at komme til Kristiansand i juni, hvor vi får vores eget. 

Det bedste bliver næsten at få sit eget køkken igen, så jeg kan bage en masse og bruge alt mit udstyr, men det bliver også dejligt at få alle baby tingene på plads og ikke mindst at tage nogen billeder af noget spændende, så i ikke hele tiden skal kigge på min tykke mave, selvom jeg selv synes det er det mest spændende der sker for tiden. Jeg kan jo nærmest bare ligge at kigge på at den vokser, ganske fascinerende, ikke noget at sige til at jeg allerede har fået to små søde strækmærker. H har nu også fået lov til at mærke hendes spark, det er hyggeligt. 

Så hej hej, jeg skal tilbage i babyboblen ..

19. apr. 2012

Status


For hver dag der går tænker jeg mere og mere på hendes ankomst. (Hov, jeg kom vist til at afsløre kønnet) Det er ikke selve fødslen mere det at 2 skal blive til 3, selvom det på en eller anden måde allerede er gået op for mig, bliver det jo helt anderledes, når hun er på den anden side af maven.

Jeg ville egentlig have afsløret kønnet ved hjælp af en kollage, med ting vi ønsker os eller allerede har købt. Men nu kunne jeg ikke vente længere, eftersom det er over en uge siden vi var til scanning. Heldigvis var alt fint og flot, nu er det bare at vente og overflytte fødsel til Kristiansand.

Jeg glæder mig gevaldigt til vi får os en lejlighed og vi kan begynde at bygge rede og få lidt mere ro på.

12. apr. 2012

Saglig





Det passer mig så godt at foråret begynder at tage over og at sommeren så småt er på vej. Selvom denne sommer hverken byder på udendørs koncerter, øl eller krabbe. Det med krabben irritere mig gevaldigt, man må gerne spise krabbeklør og det er også lækkert, men i Norge er de så smarte at de piller alt klokødet og alt skjoldkødet ud af krabben og så lægger de det tilbage i skjoldet, hvorefter krabbeelskere som mig kan købe et skjold med rent kød til en 30-40 kroner. Det er så lækkert bare at kunne slænge alt det porøse kød over på en skive brød uden at få snaskede finger. Men ak, det må vente .. Til gengæld skal den ikke have for lidt af alt det andet sommeren byder på, jeg glæder mig ualmindeligt meget til at vi skal flytte til Kristiansand og endnu mere til bebse lebse.

11. apr. 2012

INSTAGRAM

Hjemmelavet indisk- Linus det putter i kurv -Pippi og jeg - Linus m. scoresmil - hjemmelavet æggebære - fastelavnsboller - julle/gallamatias - morgenmad - Linus og Oskar - KAGE - Linus og jeg - Rockstar - muslingeskaller - havn - hjemmelavet frøsnappere - starnd - Linus - slush ice -konkylier - air hockey - slik - Harald - Maoam - hindbær og druer - elsker dig.


Jeg fik vist sagt at jeg ikke har fotograferet i meget lang tid, men det er faktisk en lille smule løgn, jeg er nemlig som mange andre blevet meget stor tilhænger af instagram. Egentlig troede jeg aldrig jeg ville komme til at bruge mit kamera i min iphone, efter jeg fik et spejlrefleks. Men det er der heldigvis lavet om på nu.

9. apr. 2012

Hej, jeg er gravid!

Halløj, ja hov, så fik jeg lige pludselig lyst til at blogge lidt igen også skulle man jo tro at jeg har flere hundrede indlæg i ærmet, efter en pause på knap 3 måneder, men sandheden er den at det ikke bare er blogging jeg har holdt pause fra, det er faktisk også fotograferingen, samt alle andre former for kreative udskejelser... 

Og hvad er så grunden til det? Jo, lysten først og fremmest, derefter har jeg måske været en lille smule stresset og ret meget gravid :-) Det er selvfølgelig hyggeligt og dejligt, men alt det der medfølger er måske ikke altid lige sagen, såsom kvalme, BRÆK, uforstående arbejdsgivere, to folkeregistreringer, ingen fast adresse, H i Norge og mig i Danmark. 

Kvalmen og opkasten er jeg kommet mig over, det hører jo med i de fleste tilfælde, det er ikke så svært at forholde sig til naturlige årsager. Men uforstående arbejdsgivere er ikke en naturlig årsag, så nu er jeg sygemeldt og derefter fyret, halleluja for fagforeninger, sagsøgninger, forbundet og jurister :-) Med sygemelding kom muligheden for at være sammen med H 24/7 så det benytter jeg mig også af. 

Lige pludselig siger det hele bang, så stråler man igen, med overskud til fotografering, blogging, umulig nedkæmpning af hormonelle forandringer, barnevogns valg, søgning af ny lejlighed og booking af ferie. 

Jeg er en fri fugl, jeg skal bare vralte rundt og passe på min mave og mig selv, sørge for at give den alt muligt godt, så den kan vokse sig endnu mere tyk, stor og basketbold-agtig. Indenfor de næste par måneder, sidder jeg i en ny lejlighed i en ny by som jeg kender, hvor vi har lidt under 2 måneder til at indrette reden og bummelum så skriver vi 25. august i kalenderen og jeg har termin. 

Egentlig føles det lidt som om at mit år 2012 først er begyndt nu ..